Om institutionen

BilledeBørnehaven

I mange år har vi ønsket, at vi kunne beholde vuggestuebørnene, når de nåede børnehavealderen. Så da vi i 2009 fik muligheden for at udvide med en udflytterbørnehave, sagde vi ja tak og blev hermed en integreret institution. Slottet er normeret til 62 børn.

Børnehaven har opsamling i vuggestuen. Opsamlingen har til huse  i en mindre tilbygning og adgang til legeplads om morgenen inden afgang med bussen og ligeledes om eftermiddagen, når vi kommer hjem.

 

 

Slottet har til huse i Fredensborg i et fredet herskabshus fra 1911. Der er meget god plads i huset, som er et smukt hus med hvide fløjdøre og højt til loftet. Det allerbedste er imidlertid den store park, der hører til ejendommen. Tre tønder land med egen skov, som vi deler med vores naboer - en anden udflytterbørnehave, der hedder Riiset. Et utroligt dejligt sted med store græsarealer, gamle bøgetræer, og en masse andet natur. Et helt fantastisk sted. I 2015 er vores værksted blevet renoveret og bruges nu som grupperum for en mindre gruppe på skift. Værkstedet er i den forbindelse blevet omdøbt til Skovløberen.

Om morgenen kører bussen til Slottet fra Artillerivej 71B kl. 8.30 præcist, og det betyder, at børnene skal være afleveret i institutionen senest 8.25, hvor dørene i bussen lukkes, så vi kan udføre sikkerhedstjek omkring seler og optælling af børn, inden vi kører afsted. Cirka 1 time senere ankommer vi til Slottet, og så er dagen for alvor i gang. Slottet er tilbage ved opsamlingen kl.16.00 ( kl. 15.00 om fredagen), og de børn, der ikke bliver hentet ved bussen, går ind i opsamlingen indtil de bliver hentet.

 

Slottet’ i Fredensborg

 

 

Leg og fysisk udfoldelse 

 

Grundstenene i det pædagogiske arbejde er de samme i både vuggestuen og børnehaven. Det er det samme syn på børn, de samme værdier og den samme grundlæggende viden og faglighed, der arbejdes ud fra, men selvfølgelig er den pædagogiske praksis ikke ens.  Børnehavebørn  skal nøjagtigt som vuggestuebørn udfordres på en måde, der svarer til deres udvikling og kompetencer på et givent tidspunkt,og vi tager udgangspunkt i , at børnehavebørnene er blevet større og kan mere selv.  Børnehavebørn higer efter viden og  er nysgerrige , og søger meget aktivt at forstå,  hvordan verden er indrettet. Vi har så mange muligheder for at imødekomme børnenes behov, da vi  har fantastiske forhold både ude og inde, og kan kombinere et aktivt udeliv , med alt det, man ellers laver, når man går i børnehave. Vi har mange muligheder for et dejligt udeliv. Går ture i den flotte natur, laver bål, popper popcorn, bygger huler, leger alt muligt, spise ude, læse bøger, men vi mener også, det er vigtigt at børnene kan lege indendørs og f.eks. tegne, male og bygge med lego.

Der er selvfølgelig meget mere at fortælle om os, og vi vil meget gerne besvare dine spørgsmål eller bare  fortælle om vores børnehaver, så kontakt os endeligt, hvis du ønsker at vide mere om os.