Mobilfri institution

Tiltaget om mobilfri måned i Krudtuglen gøres permanent, fremadrettet er vi en mobilfri institution. Personalegruppen evaluerede på tiltaget i går og der var ingen tvivl i personalegruppen om succesen havde været udover alle forventninger. Vil I være søde at tale med Jeres børn derom J

 Konklusionen først og uddybning til Jer der vil læse mere derom nederst på siden;-)

· Ingen mobiltelefoner, Ipad, Nintendo eller andre spillemaskiner I Krudtuglen, udover dem Krudtuglen tilbyder. 

· 

Lav aftaler med Jeres barn, dagen før og undgå så vidt muligt, at ringe til Krudtuglen – for oplysninger der kunne være givet dagen før, da det er meget forstyrrende da medarbejderen der tager telefonen skal forlade en gruppe børn hver gang telefonen ringer. I er selvfølge altid velkomne til at ringe ved bekymring, eller hvis i vil give ris, ros. Og I skal ringe hvis Jeres barn er syg eller holder fri.

 · Medarbejderne i Krudtuglen går ikke rundt med mobiltelefon i arbejdstiden. 

 

De udfordringer nogle af børnene havde inden tiltaget var, at de sendte hinanden tarvelige beskeder, som i Krudtuglens dagligdag skaber en masse konflikter børn / børn imellem. 

For det andet ringer børnene, ikke dem alle, hjem ved opstået konflikter, konflikter som I som forældre ikke har en jordisk chance for at løse og efterfølgende ringer til os, da I naturligvis bliver bekymret. Som det ser ud nu er der betydelig færre konflikter og kommer børnene til medarbejderne med små som store problem og konflikterne løses på stedet.

For det tredje oplevede vi en del af ”mobil børnene” kom direkte fra skolen og satte sig til at spille på deres mobiler, til de skal hjem. Denne aktivitet kan godt være en del af det sociale samspil, men samspil på et noget begrænset område p.t. Vi satsede på at børnene ville deltage i Krudtuglens aktiviteter og dermed skabe en større relations flade og dette skete. Børnene legede mere end set i lang tid, tager imod de tilbud Krudtuglen har og leger på tværs af alder og normale venskaber og igen skal det tilføjes, at de har færre konflikter med hinanden

For det fjerde skrev vi i tidligere brev, at mobilfri måned også gælder Jer forældre, dette gøres også permanent.

Grunden dertil er, at vi oplever flere og flere af Jer forældre, taler i mobiltelefon når I kommer ind i Krudtuglen for at hente Jeres barn, et barn som er glade for at se jer - og som gerne skulle have jeres fulde opmærksomhed. I denne måned er der også komme en betydelig bedre mobil adfærd - og de fleste af Jer overholder også spillereglerne, og er bevidste om at en opringning eller en SMS besked ikke på nogle måder kan være vigtigere end Jeres barn når I afleverer – eller afhenter Jeres barn i Krudtuglen.

Til sidst vil vi bede Jer forældre om, at lave aftaler med Jeres barn, aften inden den skal udleves, så I undgår at skulle ringe ned og forstyrre medarbejderne i deres aktiviteter med børnene. Det er et stigende problem og i gennemsnit er der 15 – 20 familier der ringer til Krudtuglen for, at skulle give en besked til deres barn.

Til Jeres orientering har vi selv en personalepolitik i Krudtuglen omkring mobiltelefoner. Den går ud på, at medarbejderne ikke i arbejdstiden må have deres mobiltelefoner på sig, da vi skal have vores fulde opmærksomhed på vores arbejde. I specielle tilfælde kan der disponeres fra ovenstående regel, og det hvis en medarbejder afventer en vigtig besked, der ikke kan foretages uden for arbejdstid.

 

Download: Bilag - Mobilfri institution (docx - 14 kb)