Læreplan 2019
Download: Den Styrket Pædagogiske Læreplan 2019 (docx - 80 kb)
Læring i Artillerivejens Krudtugle & Slottet
Vigtigst af alt er, at skabe nærvær og den gode relation til barnet da disse to relationer er grobund for enhver læring og udvikling. Når medarbejderne i Krudtuglen praktiserer anerkendende holdninger, vil barnet knytte gode oplevelser til læringsprocessen og blive modtagelig for ny kundskab. Derimod vil ikke-anerkendende relationer skabe forudsætninger for tilbagetrækning samt modstand og barnet vil få negative oplevelser af sig selv i læringssituationer.
Hele dannelsessiden hos barnet i de første leveår er baseret på etableringen af relationer. Her bliver barnet elsket og mødt af kærlighed, det bliver set og anerkendt som værdifuld. Bliver barnet ikke mødt sådan, kan det slæbe rundt på en underskudsforretning resten af livet. Et menneske, der er i tvivl om, hvorvidt det er elsket, går ind i en livslang kamp for at opnå anerkendelse. Også nærværet ser vi i Krudtuglen som en væsentlig forudsætning for relationen, for hvis ikke vi er nærværende, har vi heller ikke en anerkendende kontakt. Blot at være til stede i rummet giver mulighed for interaktion, mens nærværet giver grobund for relationen.
I forhold til de umiddelbare mål med læreplansarbejdet, og den pædagogiske målsætning, er vores anerkendende kommunikation altså omdrejningspunktet for hvordan vores børn lærer.
Vi ved med grobund i teorier og årtiers erfaringer, at børn, der får mulighed for selv at vælge og for at udvikle sig på egne præmisser, udvikler sig mere harmonisk. Derfor har vi bevidst valgt at indrette vores børnemiljø på en måde, som giver børnene mulighed for selv at vælge de aktiviteter, de vil beskæftige sig med - bl.a. ved at sikre, at materialer og legetøj er tilgængeligt for den enkelte. Vi forsøger i vores indretning og præsentationen af diverse materialer at skabe gode udfoldelsesmuligheder for børnenes leg og at pirre deres nysgerrighed for på den måde at gøre dem mere selvhjulpne og initiativrige.
Vi skaber også rum for den frie leg som er det grundlæggende element i børnenes hverdag og barnets naturlige udtryksform. Det er igennem legen, at børnene udforsker, imiterer og bearbejder de mange indtryk, de modtager, såsom følelser, spændinger, tanker og magtstrukturer